Endnu et nyt mobilselskab, Happiimobil, er klar til at indtage det danske marked. Happiimobil spiller ud med rekordlave minutpriser på 30 øre fra den 1. november og det sætter gang i en ny priskrig, vurderer teleanalytiker.
Teleselskabet Bibob, der forleden høstede 5.000 kunder på ti timer ved sin åbning, får ikke lov til at være den nyeste på markedet ret længe. Den 1. november åbner Happiimobil på happii.dk med minutpriser på 30 øre, sms-priser på fem øre og ingen opkaldsafgift, skriver Jyllands-Posten.
Bag Happiimobil og happii.dk står det norske selskab Elbodan, der også driver hvidevare- og elektronikforretningerne Punkt 1, Expert og 2tal.
Med de to lavprisselskabers indtog på det danske marked, går mobilkrigen atter i gang efter to års stilstand, vurderer de to teleanalytikere John Strand fra Strand Consult og Torben Rune fra Netplan.
Torben Rune mener, at mobilpriserne i løbet af tre år vil blive lavere end fastnetpriser.
De tre markedsledere TDC, Telia og Sonofon, der i dag sidder på 93 procent af de danske mobilkunder, må nu forsøge at få så meget af mobilkagen som mulig, vurderer John Strand.
”For TDC, Telia og Sonofon drejer det sig om at få trafikken i deres mobilnetværk, for priskrigen kommer uanset hvad,” siger John Strand til Jyllands-Posten.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar